Mors Dag (2. søndag i maj)
Vi fejrer mors dag med kærlige hilsner og opmærksomhed
Bestiller du buketten/dekorationen i god tid, - gerne senest torsdag - får vi større mulighed for at opfylde dine ønsker og så er den flot indpakket og klar til afhentning, når du kommer forbi.
Ønsker du at vi skal levere buketten, gør vi også dette gerne,
og det er som det plejer – uden beregning.
Vi har åbent fra kl. 7 – 15 og telefonen er åbent fra kl. 8 – 20.
Historien bag Mors dag
Idéen til Mors dag opstod tilbage i 1870, hvor den amerikanske kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe proklamerede, at der skulle afholdes en årlig Mors dag for fred.
Proklamationen kom som en reaktion på den netop afsluttede borgerkrig, hvor mange kvinder var blevet enker. Før denne tid var det helt utænkeligt, at kvinder på den måde tog ordet, men efter borgerkrigen indtog kvinderne en mere markant rolle i samfundet, og andre kvinder end Howe fremsatte forslag om dage, hvor mødre skulle markere samfundsmæssige mærkesager. Heribland Anna Marie Reeves Jarvis, der kæmpede for at få en dag, hvor mødrene kæmpede for bedre sanitære forhold.
Det var dog først da Jarvis´datter, Anna Jarvis, gik på barrikaderne for det stykke arbejde hendes mor, og alle andre mødre, gjorde for samfundet. Dette arbejde skulle hyldes. Anna Marie var i mellemtiden død, og den 12. maj 1907 afholdtes en lille mindehøjtidelighed for hende i den kirke, hendes mand og Anna’s far, havde været med til at bygge.
Året efter højtideliggjorde man dagen for i fællesskab at hylde kvindernes arbejde i og for samfundet.
Idéen spredte sig hastigt og i 1909 blev dagen fejret i 45 stater. Den 8. maj 1914 proklamerede præsident Woodrow Wilson,
at denne dag fremover skulle være en helligdag og national flagdag – en hyldest til kvinderne.
Ganske kort tid efter startede 1. verdenskrig og i den amerikanske hær kæmpede flere danske mænd, der var udvandret til USA i årene op til krigen. Her i blandt Christian Svenningsen, der fik den idé, at der på Mors Dag skulle samles penge ind til de kvinder, der havde mistet en mand eller en søn under krigen, for at hjælpe dem økonomisk.
Svenningsen havde sommerhus i Danmark, og i 1929 uddelte han, forud for en blomsterudstilling i Forum i København, 1100 plakater om Mors Dag, og på selve blomstermessen fandt det første danske Mors Dags arrangement sted.
Kilde: http://blog.gave.dk/mors-dag
Tilmeld nyhedsbrev
Indtast din e-mail add:










